Vi bestræber os på at svare på alle vores kunders spørgsmål inden de bliver stillet.

Men skulle der være et spørgsmål du mangler besvaret i vores FAQ så vil vi meget gerne høre fra dig så vi kan få spørgsmålet med i FAQ’en fremover og hjælpe andre kunder der måske sidder med samme spørgsmål.

Kontakt os her: support@cykelbanditten.dk

 

Q: Hvordan bestiller jeg en cykel?

A: Du kan bestille en cykel på vores webshop, så får du den fragtet til din hjemmeadresse helt gratis. Ellers er du altid mere end velkommen i en af vores forretninger hvor du også kan købe vores produkter. og købe direkte i vores butikker. Du er også velkommen til at sende en mail med dine ønsker, hvis du har spørgsmål eller ønsker til en specialbestilling. Vi gør alt for at besvare mails indenfor 48 timer.

 

Q: Kan jeg selv hente min ordre et sted?

A: Ja du kan afhente alle dine bestilte varer på vores lager og produktion på Valhøjs Allé 190, Bygn. B. 2610 Rødovre.

Afhentning mandag, onsdag og fredag mellem 10-15.

*OBS*: Din ordre er først klar til afhentning, når du modtager din faktura. Husk altid at checke dit spam filter.

 

Q: Kan jeg se og købe min cykel på jeres lager?

A: Ja du kan aftale tid for at se og prøve din nye cykel på vores lager og produktion på Valhøjs Allé 190, Bygn. B. 2610 Rødovre.

Skriv til os på support@cykelbanditten.dk

 

Q: Hvor kommer cyklerne fra?

A: Vi får produceret størstedelen af vores cykler i Kina, Taiwan, Holland og England. 80% af alle verdens cykler produceres idag i Kina eller Taiwan. Vores mærker som    Abici, Bianchi, Tokyo Bikes, Create, Fuji etc. produceres ligeså i østen.

 

Q: Hvorfor er cykelbandittens egne cykler så billige?

A: Hos Cykelbanditten sælger vi så mange cykler at det kan betale sig for os selv at producere og købe direkte fra producenten. For dig betyder det, at du får fede cykler til knaldgode priser.

 

Q: kan jeg annullere min ordre hvis jeg fortryder mit køb lige efter?

A: Ja det kan du godt!

Men det skal være inden vi har sendt pakken af sted. Du sender bare en mail til support@cykelbanditten.dk og oplyser dit navn og ordre nummer.

Hvis pakken allerede er sendt af sted, må du sende den retur igen når den ankommer. Se hvordan her.

 

Q: Hvad sker der egentlig når jeg har lagt min ordre på webshoppen?

A: Når du bestiller noget fra webshoppen så bliver ordren sendt videre til vores inbox, og derfra står der en bandit klar til at modtage.

Når vi har set din ordre så begynder vi at finde varerne frem og pakker og sender til dig.

Hvis det er varer som er på vores eget lager, så kan de næsten sendes af sted med det samme.

Hvis det er varer der er på vores fjernlager, så bliver det bestilt derfra og tilbage til webshoppen før det kan pakkes og sendes af sted til dig.

 

Q: Får jeg en bekræftelse på min bestilling?

A: Ja. Når din ordre er gået igennem får du automatisk en ordrebekræftelse tilsendt på den mail du har oplyst ved afgivelse af ordren. Husk altid at checke i dit spam filter før du kontakter os omkring manglende ordrebekræftelse.

 

Q: Hvornår bliver pengene hævet efter min bestilling?

A: Pengene bliver hævet fra din konto når handlen er afsluttet.

 

Q: Hvordan betaler jeg?

A: Ved bestilling online kan du betale ved brug af Dankort, eDankort, Visa, Mastercard, Maestro, Epay, ViaBill, bankoverførsel og Danaktiv finansiering. Anvender du betalingskort, er der et mindre betalingskort gebyr. Gebyret varierer afhængig af, hvilket betalingskort du benytter. Du kan se samtlige omkostninger inden du godkender din ordre.

 

Q: Hvorfor skal jeg oplyse min e-mail adresse når jeg køber?

A: Vi bruger udelukkende din mail til at sende oplysninger om din ordre. Du modtager automatisk en ordrebekræftelse når din ordre er afgivet. Dernæst modtager du en leveringsmail og en fakturamail når din ordre afsluttes.

Har du valgt afhentning i butik modtager du ligeledes en leveringsmail og en fakturamail så snart ordren er klar til afhentning.

Vi benytter også din mail til at informere dig, hvis den bestilte vare skulle være udsolgt, så det er en god idé at checke din mail dagligt. Husk også altid at kigge i dit spam filter, om vores mails skulle være endt der.

 

Q: Hvilke personlige oplysninger skal jeg oplyse?

A: I forbindelse med afgivelsen af din ordre bliver du bedt om at oplyse Navn, Adresse, Telefonnummer og E-Mail. Derudover kan du evt. oplyse alternativ leveringsadresse.

 

Q: Hvordan kan jeg være sikker på at den vare jeg ønsker at købe er på lager?

A: På cykelbanditten.dk opdaterer vi løbende vores hjemmeside omkring de enkelte produkters lagersituation. Ved hvert produkt er der en boks, som beskriver produktets lagerstatus.

Bemærk, at vores system desværre ikke kører automatisk opdatering på lagerstatus, og at lagerstatus udelukkende kan vises for det overordnede produkt. Dvs. at vi kan desværre ikke altid garantere at varen er på lager i præcis den farve eller størrelse du ønsker, men vi gør alt vi kan for at opdatere så snart vi bliver opmærksomme på, at en farve eller størrelse er udsolgt.

Skulle du være så uheldig at få bestilt en vare som er udsolgt vil du blive kontaktet hurtigst muligt via mail, og tilbudt et alternativt produkt eller pengene retur.

 

Q: Er der garanti på cyklerne?

A: Ja – Læs mere her: klik her

 

Q: Jeg vil gerne returnere mine varer, hvordan gør jeg det?

A: Hvis du fortryder dit køb så har du 60 dages retur ret, se hvordan her

Q: Har I studierabat?

A: Cykelbanditten har desværre ikke nogen studierabat ordning, men til tider kan der komme nogle specielle tilbud. Det er bare om at holde øjnene åbne eller holde sig opdateret via vores nyhedsmail!

 

Q: Har cykelbanditten prisgaranti?

 

A: Cykelbanditten.dk tilbyder ikke prisgaranti. Vi bestræber os på altid at tilbyde attraktive priser og være blandt de billigste på internettet.

 

Q: Kan jeg få tilbagebetalt penge hvis jeg har købt en cykel til fuld pris men der så kommer tilbud på den lige efter?

A: Nej det kan man ikke. Når først man har købt cyklen og der kommer tilbud på den lige efter, så refunderer Cykelbanditten ikke differencen.

Levering og afhentning

 

Q: Hvordan bliver mine varer leveret?

A: Dine varer bliver leveret af enten GLS, Post Danmark eller 3D Logistik. Hvis det er en cykel du har bestilt så bliver den enten leveret i en stor papkasse 75% samlet.

 

Q: Hvor lang er leveringstiden?

A: Hvis cyklen er på nærlager(Status: På lager) skal du forvente 2-7 dages leveringstid. Hvis cyklen er på fjernlager skal du regne med ca. 10 dages leveringstid. For ladcykler skal du ca. regne med op til 3 ugers leveringstid efter, vi har modtaget din bestilling.

 

Q: Skal man betale for levering?

A: Hos cykelbanditten er der fri fragt på alle leveringer over 500kr indenfor Danmarks grænser og Sverige. Hvis du skal have varen sendt til udlandet vil der være et gebyr uanset beløb på varepris.

 

Q: Kan jeg selv hente min cykel et sted?

A: Ja du kan afhente alle dine bestilte varer på vores lager og produktion på Valhøjs Allé 190, Bygn. B. 2610 Rødovre

 

Q: Kan man få cyklen leveret i udlandet?

A: Ja du kan bestille varer til udlandet.

Vi benytter hovedsageligt GLS som leverandør af alle vores pakker.

Afhængig af størrelsen på din ordre betaler du 35, 50, 75 eller 100,- i fragt for din forsendelse.

Der er fri fragt på ALLE ordre over 500,-.

Vi benytter følgende “leveringsmetoder”:

1. GLS

2. Postnord

3. 3D logistik

2. Afhenting i butik eller på lager (ingen omkostninger)

Ved specialbestilling til udlandet gælder ovenstående ikke.

Vi tilbyder udelukkende levering af samlede cykler til adresser i DK.

Bestillinger udenfor DK sendes i kasse med en 75% samlet cykel.

Læs mere om hvor samlet din cykel er når du modtager den her: http://cykelbanditten.dk/samlevejledning/

(Bicycle orders shipped outside of DK will be shipped unasembled in a box. The Bike will need the last 25% assembly when unboxed.

Visit this page to view videos and read more about the assembly: http://cykelbanditten.dk/samlevejledning/

Contact us at the email below for more answers)

Kontakt support@cykelbanditten.dk for rådgivning og priser ved bestillinger fra andre lande end DK.

Q: Kan min bestilling leveres på en anden adresse end faktureringsadressen?

A: Ja. Men det skal du huske at gøre inden betaling. Du skal blot fjerne fluebenet, lige under faktureringsadressen, i boksen hvor der står “levering til samme adresse”. Derefter popper et felt op, hvor leveringsadressen kan indtastes. Vi tilbyder levering med Post Danmark til pakkebokse over hele Danmark.

 

Q: Kan jeg vælge at få cyklen i 100% samlet tilstand hvis jeg bestiller gennem Cykelbanditten.dk?

A: Ja det kan du!

Som udgangspunkt leveres din cykel i en kasse. Men hvis du vælger at afhente cyklen på vores lager i Rødovre samler vi den gerne for dig, så du kan køre væk på den. Du skal blot give besked om dette i kommentarfeltet, når du afgiver din ordre. Ellers vil du kunne afhente cyklen i kassen, ligesom når vi sender den til dig. Det kan ofte være en fordel, hvis du skal have cyklen med i en bil f.eks.

 

Q: Kan jeg afhente en vare på jeres lager som ikke er blevet bestilt på mit eget navn?

A: Ja det kan du!

Du skal bare sørge for at medbringe faktura enten på papir eller smartphone og fremvise den ved afhentning.

 

Q: Hvordan kan jeg se status på min levering?

A: Du kan altid holde øje med hvor langt din levering er ved at logge ind på din konto her.

 

Hvis der stadig skulle være tvivl kan du sende en mail til support@cykelbanditten.dk .

 

Hjælp til valg og det praktiske

 

Q: Hvilken størrelse cykel passer til mig?

A: Hos Cykelbanditten sælger vi flere forskellige cykler og det er ikke altid helt nemt at gennemskue hvilken størrelse man skal bruge. Derfor har vi lavet denne guide, som hjælper dig med at vælge den helt rigtige størrelse. Guiden finder du her: Cykelbandittens Størrelsesguide

 

Q: Hvad kræves der af mig for at kunne samle min nye cykel?

A: Først og fremmest anbefaler vi at du har forstand på cykelsamling, eller at du i hvert fald har hænderne skruet ordentligt på.

Har du ikke det vil vi anbefale at du får en lokal cykelhandler til at samle din cykel, eller alternativt hiver fat i en ven eller bekendt som ved hvad det handler om. Det kan i nogle tilfælde gå udover garantien, hvis cyklen ikke er samlet ordentligt fra start.

Husk efterspænding! Vi anbefaler altid at cyklen efterspændes efter de første 3-6 ugers brug og herefter minimum en gang hvert halve år. Især efter en hård vinter er det en god idé at give cyklen et forårsservice enten hos en lokal cykelhandler eller hos Cykelbanditten.

 

Q: Der er noget galt med min cykel, hvad skal jeg gøre?

A: Det første du skal gøre er at læse om vores reklamationers regler her.

Det næste du så gør er at tage din cykel med ind til Cykelbanditten på Nørrebro, da det er der vores værksted er, og vise dem hvad der er fejlen.

Hvis ikke der er mulighed for at komme ind til butikken kan du sende en mail til support@cykelbanditten.dk. Mailen skal indeholde en beskrivelse af problemet, billeder af problemet og oplysninger om hvor cyklen blev købt og et telefon nummer.

 

 

Mistet kvittering, stel nr. eller nøgler

 

Q: Jeg har mistet nøglerne til min lås, hvad gør jeg?

A: Har du nøglenummeret så kan du selv gå ind på deres hjemmeside og bestille nye nøgler.

 

Kryptonite låse – www.kryptonitelock.com

Axa Rock låse – www.axa-stenman.com

Abus, WFS, Bike Attitude låse – www.orderkey.eu

 

Hvis du ikke har nøglenummeret og har købt låsen sammen med din cykel hos Cykelbanditten, så har vi i langt de fleste tilfælde gemt nøglenummeret sammen med din kvittering.

Du kan sende en mail eller henvende dig i den butik cyklen blev købt hos, og de kan finde frem til din gamle kvittering med nøglenummeret.

Hvis butikken er lukket kan du sende en mail til support@cykelbanditten.dk og oplyse dit navn, hvilken lås det er og hvilken butik den blev købt hos.

Q: Jeg har mistet min kvittering, hvad gør jeg?

A: Har du mistet din kvittering så kan du få en ny tilsendt på mail. Cykelbanditten gemmer alle kunders kvitteringer i 5 år.

Du sender bare en mail til vores support@cykelbanditten.dk med dit navn så skal vi gøre hvad vi kan for at finde den frem til dig igen.

 

Q: Min cykel er blevet stjålet og jeg har brug for stel nr., hvad gør jeg?

A: Er du så uheldig at få din cykel stjålet og har brug for stel nr. og kvittering kan man få den sendt på sin mail. Cykelbanditten gemmer alle kunders kvitteringer i 5 år.

Du sender bare en mail til vores support@cykelbanditten.dk med dit navn så skal vi gøre hvad vi kan for at finde den frem til dig igen.